Domainbox bliver til... itpilot
27. oktober 2016

Domainbox bliver til... itpilot

Fra november 2016 skifter Domainbox ApS navn til itpilot ApS. Skiftet sker for bedre at afspejle vores forretnings kernekompetencer og fokusområder - som et full-service IT- og webbureau.

Samtidig har vi som led i vores vision for at udvikle vores forretning og tilpasse vores profil indgået et strategisk samarbejde med Printing Solution ApS, der fremover også vil indgå i ejerkredsen.

Printing Solution - ny partner
Printing Solution er akkrediteret Canon-partner med speciale i printere til erhverv. Printing Solution har et bredt udvalg af kontorprintere til både små og store virksomheder samt professionelle printløsninger til trykkerier og andre virksomheder med in-house tryk.

Hvad betyder navneskiftet for dig?
Navneændringen betyder ikke noget for dine nuværende produkter, løsninger eller samarbejde med Domainbox/itpilot. Vi er stadig de samme - nu bare med et bredere produktprogram og en skærpet profil.

Du vil stadig opleve samme gode kundeservice fra de samme dygtige medarbejdere. Selvom vi skifter firmanavn, bevarer vi det samme CVR-nr. og øvrige kontaktoplysninger.

Derfor beder vi dig som leverandør blot at ændre vores navn i dit register. Du kan fortsat skrive til vores gamle e-mail-adresser efter navneskiftet, men vi vil begynde at sende fra domænet itpilot.dk fra november.

Nyt navn – ny profil
Nyt navn indebærer jo selvfølgelig nyt logo. Vi glæder os til at præsentere jer for vores nye logo og mere synlige profil i løbet af de kommende uger.

Det skal vel fejres?
Ja, det skal! Vi glæder os til at byde jer velkommen i vores ”næsten” nye lokaler til reception i januar 2017 – nærmere info herom følger.
Itpilot

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på 87250787.


Med venlig hilsen
itpilot ApS