Hvad er WCAG? Digital tilgængelighed i praksis

Hvad er WCAG? Digital tilgængelighed i praksis

Måske har I hørt om WCAG, men ved I, hvad det konkret betyder for jeres virksomhed og digitale løsninger?

WCAG handler om digital tilgængelighed – altså om at gøre websites, webshops, apps og selvbetjeningsløsninger nemme at bruge for de mennesker, de er lavet til.

For nogle brugere er digital tilgængelighed helt afgørende. Det kan for eksempel være personer, der bruger skærmlæser, har nedsat syn, ikke kan bruge en mus eller har brug for ekstra tydelige instruktioner. Men mange andre møder også situationer, hvor tilgængelighed gør en mærkbar forskel. Måske ser de video uden lyd, bruger mobilen på farten eller har en midlertidig skade, der gør det sværere at navigere som normalt.

WCAG er en vigtig ramme for, hvordan digitale løsninger kan gøres lettere at bruge for flere. Men begrebet bliver ofte nævnt sammen med tekniske standarder og lovgivning, og det kan gøre det svært at gennemskue, hvad der faktisk gælder.

Hvad er WCAG?

WCAG står for Web Content Accessibility Guidelines og er et internationalt sæt retningslinjer, der beskriver, hvordan digitalt indhold kan gøres mere tilgængeligt for mennesker med forskellige behov.

Retningslinjerne er udviklet af W3C, som er organisationen bag en række centrale webstandarder, herunder blandt andet CSS og XML. WCAG bruges som teknisk ramme, når man designer, udvikler, skriver indhold til og tester websites, apps og andre digitale løsninger.

WCAG er ikke i sig selv dansk lovgivning. Retningslinjerne indgår dog centralt i de standarder og krav, der anvendes i Danmark og resten af EU. Derfor er WCAG relevant både for offentlige organisationer, virksomheder med produkter eller tjenester, der kan være omfattet af særlige tilgængelighedskrav, og virksomheder, der generelt ønsker en mere brugervenlig digital løsning.

De tre niveauer i WCAG

WCAG er opdelt i tre niveauer: A, AA og AAA. Niveauerne bygger oven på hinanden. Det betyder, at en løsning, der lever op til niveau AA, også skal opfylde kravene på niveau A.

• Niveau A er det grundlæggende niveau. Her handler det om at fjerne nogle af de mest alvorlige barrierer, der ellers kan gøre indhold eller funktioner helt utilgængelige. Det kan for eksempel være, at informative billeder har et tekstalternativ (alt-tekst), at centrale funktioner kan bruges med tastatur, at formularfelter har tydelige labels, og at forudindspillet video med lyd har undertekster.
• Niveau AA bygger videre på niveau A og er det niveau, de fleste arbejder efter i praksis. Her kommer der blandt andet yderligere krav til kontraster, navigation, tekstforstørrelse, fokusmarkering, formularer og den generelle brug af indhold og funktioner.
• Niveau AAA er det højeste niveau. Det stiller yderligere krav til blandt andet læsbarhed og hjælp til brugeren. Niveauet kan være relevant på udvalgte områder, men er normalt ikke et realistisk eller nødvendigt mål for et helt website.

For offentlige websites og mobilapps er niveau A og AA centralt i de gældende krav. For private virksomheder afhænger de konkrete krav af det enkelte produkt eller den enkelte tjeneste.

Hvem er omfattet af kravene til digital tilgængelighed?

Kravene til digital tilgængelighed gælder ikke på samme måde for alle. Derfor er det vigtigt at skelne mellem offentlige websites og apps og private virksomheder.

Offentlige websites og mobilapps

Webtilgængelighedsloven trådte i kraft i 2018, og kravene blev derefter indfaset over flere år:

• Nye offentlige websites, der blev offentliggjort efter 22. september 2018, blev omfattet fra 23. september 2019.
• Eksisterende offentlige websites blev omfattet fra 23. september 2020.
• Offentlige mobilapps blev omfattet fra 23. juni 2021.

Webtilgængelighedsloven gælder som udgangspunkt for myndigheder og offentligretlige organers websites og mobilapps. Det kan blandt andet være kommuner, regioner, ministerier og visse uddannelsesinstitutioner.

De skal leve op til de relevante krav til digital tilgængelighed og offentliggøre en tilgængelighedserklæring for hvert website og hver mobilapp, der er omfattet af reglerne.

Private virksomheder og tjenester til forbrugere

Private virksomheder er ikke generelt omfattet af webtilgængelighedsloven. Fra 28. juni 2025 gælder der dog særlige tilgængelighedskrav for udvalgte produkter og tjenester, der leveres til forbrugere.

Reglerne udspringer af EU’s tilgængelighedsdirektiv, European Accessibility Act, og er gennemført i Danmark gennem tilgængelighedsloven.

Det kan blandt andet være relevant for virksomheder, der leverer:

• e-handelstjenester
• banktjenester til forbrugere
• tv- og streamingtjenester
• e-bøger og digitale læseløsninger
• visse digitale tjenester inden for passagertransport
• andre udvalgte digitale tjenester til forbrugere.

Det afgørende er derfor ikke blot, om virksomheden har et website. Det afhænger af, hvad virksomheden tilbyder, og om produktet eller tjenesten leveres til private kunder.

Rene B2B-produkter og -tjenester er som udgangspunkt ikke omfattet af tilgængelighedsloven. Der findes også særlige undtagelser, blandt andet for mikrovirksomheder. Derfor bør det altid vurderes konkret, om den enkelte løsning er omfattet.

WCAG, EN 301 549 og lovgivning: Hvad er forskellen?

Begreberne WCAG, EN 301 549 og lovgivning bliver ofte brugt i flæng. De hænger sammen, men betyder ikke det samme.

WCAG er altså den grundlæggende tekniske ramme. EN 301 549 er den bredere europæiske standard, som blandt andet bruges til at vurdere offentlige websites og apps. Lovgivningen fastlægger derefter, hvem der er omfattet, og hvilke pligter der følger med.

For et almindeligt website vil en stor del af arbejdet handle om WCAG. Men hvis løsningen også indeholder PDF’er, video, apps, bookingsystemer, selvbetjening, betaling eller kundeservice m.v., kan der være flere forhold, der skal vurderes.

WCAG-principperne i praksis

WCAG bygger på fire grundprincipper. De omtales ofte som POUR, fordi de engelske betegnelser er Perceivable, Operable, Understandable og Robust.

Perceivable (Opfattelig)

Indhold skal kunne opfattes af brugere på forskellige måder. Vigtig information må ikke kun være afhængig af én sans eller én bestemt måde at bruge løsningen på.

I praksis betyder det blandt andet:

• Informative billeder skal have relevante tekstalternativer, så indholdet også kan formidles af en skærmlæser.
• Dekorative billeder skal normalt ikke forstyrre skærmlæserbrugere.
• Tekst skal have tilstrækkelig kontrast til baggrunden.
• Farve må ikke være den eneste måde, vigtig information formidles på. En fejlmeddelelse bør eksempelvis ikke kun markeres med rødt, men også forklares med tekst eller ikon.
• Forud optaget video med vigtig lyd bør have undertekster, så indholdet også kan forstås uden lyd.

Operable (Anvendelig)

Brugere skal kunne betjene løsningen på forskellige måder. Det gælder blandt andet personer, der ikke kan bruge en mus, bruger tastatur eller benytter hjælpemidler som stemmestyring.

I praksis betyder det blandt andet:

• Navigation, menuer, knapper og formularer skal kunne bruges med tastatur.
• Det skal være tydeligt, hvor fokus er, når man bevæger sig gennem siden.
• Fokus skal følge en logisk rækkefølge.
• Dialogbokse, pop op-vinduer og menuer skal kunne åbnes, bruges og lukkes uden mus.
• Tidsafhængigt eller bevægeligt indhold skal kunne styres, pauseres eller stoppes, når det er relevant.

Understandable (Forståelig)

Indhold, navigation og funktioner skal være lette at forstå. Brugeren skal kunne regne ud, hvad der sker, og hvad næste skridt er.

I praksis betyder det blandt andet:

• Overskrifter, knapper og linktekster skal være tydelige og beskrivende.
• Formularfelter skal have klare labels og relevante instruktioner.
• Fejlmeddelelser skal forklare, hvad der er galt, og hvordan brugeren kan komme videre.
• Navigation og centrale funktioner skal opføre sig ensartet på tværs af løsningen.
• Indholdet skal være skrevet klart og struktureret, så brugeren lettere kan orientere sig.

Robust (Robust)

Løsningen skal være bygget på en måde, der gør den anvendelig på tværs af browsere, enheder og hjælpemidler.

I praksis betyder det blandt andet:

• Semantisk HTML skal bruges som udgangspunkt.
• Overskrifter, lister, tabeller og formularfelter skal være opmærket korrekt.
• Interaktive elementer skal have et navn, en rolle og en status, som hjælpemidler kan forstå.
• Skærmlæsere skal kunne formidle centrale funktioner og ændringer i indholdet.
• ARIA skal bruges med omtanke og ikke som en erstatning for korrekt HTML.

WCAG-versioner kort fortalt

WCAG er blevet udviklet løbende i takt med, at internettet og brugen af digitale løsninger har ændret sig.

• WCAG 1.0 blev udgivet i 1999 og havde særligt fokus på de tidlige websites og de mest grundlæggende tilgængelighedsproblemer.
• WCAG 2.0 blev udgivet i 2008 og introducerede POUR-principperne samt den struktur med retningslinjer og succeskriterier, som stadig bruges i dag.
• WCAG 2.1 blev udgivet i 2018 og tilføjede 17 nye succeskriterier. Her kom der blandt andet mere fokus på mobilbrug, berøringsflader, personer med nedsat syn og personer med kognitive udfordringer.
• WCAG 2.2 blev udgivet i 2023 og tilføjede ni nye succeskriterier. Fokus er især på at gøre websites og apps lettere at bruge med tastatur, mus og mobil. Det gælder blandt andet tydeligere markering af det element, man navigerer til med tastaturet, større eller bedre adskilte klikbare elementer samt enklere login og længere formularforløb.
• WCAG 3.0 er fortsat under udvikling. Det er tænkt som en mere fleksibel og bredere tilgang til digital tilgængelighed, men er endnu ikke en officiel standard og erstatter ikke WCAG 2.x.

Vil I have et samlet overblik over WCAG-kravene, har W3C samlet alle succeskriterier fra WCAG 2.0, 2.1 og 2.2. Oversigten følger de fire POUR-principper og gør det muligt at se kravene opdelt efter niveauerne A, AA og AAA. Se den samlede WCAG-oversigt hos W3C.

Tilgængelighedserklæring i offentlig kontekst

En tilgængelighedserklæring er et lovkrav for offentlige websites og mobilapps, der er omfattet af webtilgængelighedsloven.

Erklæringen skal give brugeren et retvisende billede af løsningens tilgængelighed. Den skal blandt andet beskrive kendte problemer, gøre det muligt at anmode om tilgængeligt indhold og forklare, hvordan brugeren kan kontakte organisationen, hvis der opleves barrierer.

Tilgængelighedserklæringen skal være let at finde, forståelig og ajourført. Den skal opdateres, når ændringer i løsningen påvirker oplysningerne i erklæringen, og mindst én gang om året.

En tilgængelighedserklæring er ikke det samme som en generel accessibility statement på et privat website. Den erstatter heller ikke arbejdet med at forbedre den faktiske tilgængelighed. Erklæringen skal afspejle virkeligheden og gøre det lettere for brugeren at få hjælp, når noget ikke fungerer.

Vi hjælper jer med WCAG

Har I brug for hjælp til at gøre jeres website, webshop eller app mere tilgængelig? Hos itpilot kan vi hjælpe med at omsætte WCAG-principperne til konkrete forbedringer i design, indhold og funktionalitet – både når en eksisterende løsning skal optimeres, og når tilgængelighed skal tænkes ind fra starten i et nyt projekt.

Kontakt os til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe jer videre. Ring til os på 87 25 07 87 eller udfyld kontaktformularen.