Hvad er WCAG? Digital tilgængelighed i praksis
Måske har I hørt om WCAG, men ved I hvad det konkret betyder for jeres virksomhed?
WCAG står for ”Web Content Accessibility Guidelines”, og det har i flere år været et lovkrav for offentlige myndigheder og institutioner. Faktisk trådte kravene i kraft allerede i 2018 for (nye) offentlige hjemmesider og apps (WCAG 2.1, niveau AA). I 2020 blev kravet udvidet til også at gælde eksisterende offentlige hjemmesider og apps – og nu er lovkravet igen blevet udvidet.
Pr. 28. juni 2025 gælder lovkravene også en lang række private virksomheder. Det sker som en del af European Accessibility Act (EAA), og det betyder, at bl.a. webshops, banker, uddannelsesplatforme m.v. nu også skal leve op til kravene.
Hvad betyder WCAG?
Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) er et internationalt sæt retningslinjer, som skal sikre, at websites, apps og andet digitalt indhold er tilgængeligt for alle – også personer med forskellige handicap. Det gælder f.eks. personer, der er blinde, svagtseende, farveblinde, har motoriske eller kognitive udfordringer m.v.
Siden den første version i 1999 har WCAG løbende udviklet sig:
- WCAG 1.0 (1999): Introducerede 14 overordnede retningslinjer. Her var fokus primært på tekstbaserede hjemmesider.
- WCAG 2.0 (2008): Gennemarbejdet opdatering med introduktion af de fire grundprincipper: Perceivable, Operable, Understandable og Robust (POUR).
- WCAG 2.1 (2018): Udvidelse med 17 nye retningslinjer, bl.a. med fokus på mobilbrugere og personer med kognitive udfordringer.
- WCAG 2.2 (oktober 2023): Tilføjede yderligere 9 succeskriterier, herunder forbedret navigation, synlighed af fokus og bedre inputmuligheder.
Der arbejdes desuden på WCAG 3.0, som i fremtiden vil afløse 2.x-versionerne. Det bliver en mere fleksibel og omfattende tilgang, men er endnu ikke en officiel standard.
3 tilgængelighedsniveauer
Retningslinjerne er udarbejdet af W3C (World Wide Web Consortium) og bruges i dag som den tekniske standard for tilgængelighed i hele EU. W3C er en international organisation, der fastsætter standarder for internettet, herunder HTML, CSS, XML m.fl.
Der findes tre tilgængelighedsniveauer i WCAG:
- Niveau
A: Det mest basale niveau
Her sikres det, at indhold ikke er helt udelukket for brugere med handicap. - Niveau
AA: Det mest almindelige krav
Fokus er på brugbarhed, kontraster, struktur og funktionalitet. Det er dette niveau, som offentlige aktører og mange private virksomheder skal overholde. - Niveau
AAA: Det mest avancerede niveau
Dette niveau benyttes typisk kun af institutioner med særlig fokus på tilgængelighed.
Som hovedregel er det niveau AA, der kræves i lovgivningen, og derfor er det også det niveau, I bør stræbe efter som virksomhed.
POUR-grundprincipperne
WCAG bygger på fire grundlæggende principper, som tilsammen sikrer, at digitalt indhold er tilgængeligt og brugbart for så mange som muligt, uanset om man har et handicap eller ej. Principperne er forkortet ”POUR” og står for:
- Perceivable
(Opfatteligt)
Indhold skal kunne opfattes af alle brugere, uanset hvordan de sanser verden. Det betyder, at ingen må gå glip af vigtig information, blot fordi den kun præsenteres via én sansekanal.
Rent praktisk betyder det bl.a., at tekst skal kunne læses eller læses op af en skærmlæser, billeder skal have alt-tekster, så brugere uden syn kan få indholdet formidlet, farver må ikke formidle information (fx en rød fejlmeddelelse), da farveblinde ikke nødvendigvis kan skelne farverne osv. - Operable
(Betjenbart)
Alle funktioner og navigationselementer på hjemmesiden skal kunne bruges både med og uden mus. Brugere skal kunne tilgå og betjene jeres indhold med fx tastatur, stemmestyring eller andre hjælpemidler. Det betyder også, at der ikke må være tidsbegrænsninger eller bevægelser, som brugeren ikke selv kan kontrollere. - Understandable
(Forståeligt)
Indholdet skal være let at forstå, og brugeroplevelsen skal være konsistent og intuitiv. Det gør det nemmere for alle – særligt personer med kognitive udfordringer – at finde rundt og bruge sitet. Det betyder, at navigationen skal følge en logisk struktur og være ens på tværs af sider, samt at links, knapper og felter skal være tydeligt mærket, så brugeren forstår, hvad der sker ved et klik. - Robust
(Robust)
Hjemmesiden skal være bygget op, så den fungerer på tværs af teknologier både i dag og i fremtiden. Derfor skal koden følge gældende webstandarder, så indholdet kan forstås og tolkes korrekt af både almindelige browsere og hjælpemidler som skærmlæsere. Formularer og interaktive elementer skal være korrekt opsat med semantiske HTML-tags (dvs. kode, der tydeligt angiver, hvad hvert element er, fx overskrift, knap eller formular), og ARIA (Accessible Rich Internet Applications)-roller, som gør det lettere for hjælpemidler som skærmlæsere at forstå formålet med elementerne.
Hvem er forpligtet til at overholde WCAG?
I Danmark har WCAG været lovpligtigt for offentlige myndigheder og institutioner siden 2018. Det gælder fx kommuner, ministerier, regioner, selvejende institutioner og uddannelsesinstitutioner, som udbyder offentlig service.
Fra 28. juni 2025 er European Accessibility Act (EAA) trådt i kraft i Danmark og resten af EU. Det betyder, at også private virksomheder inden for en række brancher skal leve op til kravene fra WCAG og dermed sikre tilgængelighed på deres online platforme. Det gælder bl.a. for:
- E-handel (webshops, betalingsløsninger)
- Banker og finansielle tjenester
- Transport (tog, bus, rejseportaler)
- Uddannelses- og informationsplatforme
- Digitale bogtjenester, e-læsere og streaming
Det forventes, at disse krav på sigt vil brede sig til endnu flere brancher og virksomhedstyper, særligt i takt med, at digitalt indhold bliver en stadig større del af samfundets infrastruktur. Virksomheder, der vælger at være proaktive, står derfor stærkere.
Hvad sker der, hvis WCAG ikke overholdes?
Overholdes kravene ikke, kan det føre til påtaler, påbud, bøder og i sidste ende, at man må lukke utilgængelige løsninger ned. Derudover kan det skabe utilfredse brugere, hvis de ikke kan anvende hjemmesiden, hvilket kan resultere i tab af potentielle kunder og negativ omtale.
I Danmark er det Digitaliseringsstyrelsen, der står for kontrol og tilsyn med offentlige hjemmesider og apps. De foretager løbende stikprøver og offentliggør rapporter og overtrædelser. Det er hjemmesideejeren selv, der er ansvarlig for at offentliggøre en tilgængelighedserklæring på hjemmesiden, hvori man beskriver, hvordan man lever op til WCAG.
Tilgængelighedserklæringen skal holdes opdateret, når der sker ændringer på hjemmesiden – og minimum én gang årligt. Derudover stilles der krav til, at tilgængelighedserklæringen er detaljeret og udtømmende. Det skal være muligt for læseren at identificere det indhold, der ikke er tilgængeligt via tilgængelighedserklæringen. Det er desuden også vigtigt, at erklæringen er let at forstå for alle, også for personer uden teknisk eller faglig indsigt.
Digital tilgængelighed i praksis
Der er flere forskellige måder at arbejde med WCAG på. Arbejder I allerede med SEO på jeres hjemmeside, er I godt på vej. En del af arbejdet med WCAG handler nemlig om at strukturere indhold med overskrifter i korrekt rækkefølge, bruge alt-tekster på billeder, brug af korrekt HTML og ARIA samt at skabe letlæselige tekster og relevante ankertekster til links.
Derudover handler det om at vælge gode farvekontraster mellem tekst og baggrund, så det også fremstår tydeligt for svagtseende. I bør også sikre, at lyd eller video ikke afspiller automatisk.
Der findes også forskellige tilgængelighedsplugins og -udvidelser til langt de flest CMS, som hjælper brugerne. Det kan fx være med funktioner til justering af farvekontraster, større tekster, fjernelse af billeder m.v. For at få succes med disse plugins er det dog en forudsætning, at I har styr på hjemmesidens grundlæggende (tekniske) opsætning, da det ellers ikke vil være muligt at anvende alle funktionerne, som bliver stillet til rådighed.
Navigation uden mus – hvordan fungerer det?
Som skrevet tidligere, bør brugerne kunne navigere på jeres hjemmeside uden brug af mus. De skal altså kunne navigere kun med tastaturet. I kan teste, om det er muligt på jeres hjemmeside ved at bruge følgende taster til navigation:
- Tab flytter fokus fremad til næste element (fx knap, link eller inputfelt)
- Shift + Tab går baglæns
- Enter aktiverer det valgte element
- Mellemrum bruges ofte til at aktivere afkrydsningsfelter eller knapper
- Piletaster bruges i dropdowns, menuer og gallerier
Websitet skal vise, hvor fokus er (fx med understregning eller baggrund), og brugerne skal kunne komme til alle funktioner, fx navigere i menuer, udfylde formularer og gennemføre køb uden brug af mus.
Hvorfor prioritere WCAG, hvis I ikke er forpligtet?
Der er mange gode grunde til at prioritere WCAG, selvom I ikke lovmæssigt er forpligtet (endnu). Først og fremmest er det med til at forbedre brugeroplevelsen for alle brugerne og samtidig styrker det jeres arbejde med SEO. Google vægter nemlig mange af de samme tekniske og strukturelle faktorer som WCAG, fx overskriftsstruktur, alt-tekster og mobilvenlighed.
At prioritere WCAG allerede nu kan også betyde, at I er bedre forberedt på fremtiden. Det forventes som tidligere nævnt, at kravene breder sig til endnu flere virksomheder på sigt, og dermed har I mulighed for at være på forkant og implementere en solid og gennemtestet løsning.
Vi hjælper jer med WCAG
Vil I gerne vide, hvordan jeres website klarer sig i forhold til tilgængelighedskravene? Eller har I brug for hjælp til at komme i gang med forbedringer? Kontakt os til en uforpligtende snak om jeres muligheder. Ring til os allerede i dag på 87 25 07 87 eller udfyld kontaktformularen.
