Odoo Enterprise vs. Community
Mange virksomheder, som overvejer Odoo som ERP-platform, vælger ofte Odoo Enterprise, og det kan også være en god beslutning. Enterprise-versionen rummer nemlig en række fordele og færdige funktioner, som kan være attraktive for mange virksomheder.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at Enterprise altid er det bedste valg.
For nogle virksomheder – både store og små – kan Odoo Community være et mere fleksibelt og økonomisk attraktivt alternativ. Især hvis de har adgang til de rette tekniske kompetencer og et erfarent udviklingsteam i ryggen.
Derfor giver jer her et overblik over forskellene mellem Odoo Enterprise og Community.
Få overblikket: Odoo Community vs. Odoo Enterprise
Både Odoo Community og Enterprise er open source-løsninger, der giver jer fleksibilitet til at tilpasse systemet til netop jeres behov. Community- versionen er gratis at bruge, mens Enterprise-versionen, som bygger oven på Community, kræver en årlig licensbetaling pr. bruger.
Derudover er der også en række forskellige i apps og funktionalitet, hvilket vi har forsøgt at opsummere i tabellen her:
Funktion / App | Community | Enterprise |
CRM | Ja | Ja |
Regnskab / Finans | Begrænset | Ja |
Lagerstyring | Ja | Ja |
Salg | Ja | Ja |
Indkøb | Ja | Ja |
Helpdesk | Nej | Ja |
Projektstyring | Ja | Ja |
Produktion / MRP | Begrænset | Ja |
Timesedler | Nej | Ja |
Abonnementsstyring | Nej | Ja |
Studio (modulbygger) | Nej | Ja |
Mobilapp | Nej | Ja |
Support fra Odoo | Nej | Ja |
Hosting på Odoo.sh | Nej | Ja |
Som det fremgår af tabellen, er der altså nogle apps, der som standard ikke er adgang til i Odoo Community, mens andre apps har en mere begrænset funktionalitet sammenlignet med Enterprise-versionen. Det er dog ikke ensbetydende med, at I skal undvære funktioner og apps, hvis I vælger Odoo Community - meget af den manglende funktionalitet kan I få gennem tilpasning eller tredjepartsmoduler.
Fordele ved Odoo Community
Med Odoo Enterprise får I fra start en mere komplet løsning, som er klar til brug alt efter jeres behov. Dermed ikke også sagt, at I ikke kan opnå det med Community-versionen. Denne version har også sine klare styrker:
1. Ingen licensomkostninger
For mange større virksomheder er det en klar fordel, at der ikke er forbundet nogen licensomkostninger med at bruge Odoo Community. Denne version er helt gratis at bruge, men der vil dog være omkostninger i forbindelse med hosting.
For virksomheder med mange brugere kan det give en markant besparelse sammenlignet med en Enterprise-version, hvor der skal betales en fast licens pr. bruger.
2. Kan skaleres og tilpasses over tid
Med Odoo Community har I mulighed for at skalere og tilpasse jeres ERP-platform i takt med virksomhedens behov. Med de rette udviklingskompetencer kan I implementere ny funktionalitet, udvide eksisterende workflows eller automatisere specifikke processer.
3. Egnet til både små og store virksomheder
Mange tror at Community-versionen kun er for mindre virksomheder, men det er en misforståelse. Med de rette tekniske ressourcer kan Community-versionen sagtens danne fundament for store, komplekse ERP-løsninger med mange brugere og avancerede forretningsprocesser. Det kræver blot en professionel tilgang til arkitektur, drift, integrationer og vedligeholdelse.
Udfordringer og overvejelser
Selvom Community har mange styrker, er det vigtigt at I kender de potentielle ulemper, der kan være for jer ved at vælge Odoo Community frem for Odoo Enterprise:
- Mangler visse funktioner
Community-versionen er som standard begrænset i sin funktionalitet sammenlignet med Enterprise. Med Community må I fx undvære mobilapp, abonnementsstyring, timesedler m.m. - Kræver teknisk kompetence
En Odoo Community-løsning kræver at I selv har teknisk know-how eller har en samarbejdspartner, der kan hjælpe jer, da der ikke er support fra Odoo selv. - Mere ansvar
Fordi Community-versionen er open source, og I ikke kan få support fra Odoo selv, stiller det også større krav til jer – og giver jer et større ansvar. I skal med andre ord selv håndtere opdateringer, hosting og sikkerhed, med mindre I har en samarbejdspartner som os.
Hvornår skal I vælge Community eller Enterprise?
Community er ofte det rette valg, hvis:
- I har mange brugere og vil minimere licensomkostninger
- I har tekniske ressourcer internt eller en fast it-samarbejdspartner som itpilot
- I kun har brug for de grundlæggende Odoo-moduler
- I har behov for specialudvikling eller integrationer
Til gengæld er Enterprise det oplagte valg, hvis:
- I vil hurtigt i gang med minimal tilpasning
- I har brug for de avancerede moduler og funktioner
- I ønsker support direkte fra Odoo
- I vil bruge Odoo.sh og mobilappen
Kontakt os og hør mere
Odoo Community er ikke for alle, men med den rette partner, kan det være en yderst effektiv og økonomisk ERP-løsning.
Hos itpilot hjælper vi jer med at vurdere, om Community eller Enterprise er det rette valg. Og hvis I vælger Community, kan vi stå for alt fra hosting og udvikling til support og drift.
Kontakt os i dag for en uforpligtende snak om jeres muligheder med Odoo. Ring til os på 87 25 07 87 eller udfyld kontaktformularen.