Purus & Rita Din Diskbänk


Purus’ populære produktkonfigurator Rita Din Diskbänk har fået en gennemgribende opgradering. Resultatet er en moderne, intuitiv og markant mere fleksibel løsning, der gør det lettere for både privatkunder, erhverv og forhandlere at designe skræddersyede bordplader.

Hvad er Rita Din Diskbänk? 

Rita Din Diskbänk (RDD) er en central del af Purus’ digitale setup og bruges hver dag af både forhandlere, professionelle og private til at designe specialtilpassede bordplader. Løsningen har i mange år været et vigtigt værktøj i Purus’ forretning, og behovet for en fremtidssikret og mere fleksibel platform voksede i takt med nye teknologiske muligheder og stigende brugerforventninger.

Derfor tog Purus fat i os hos itpilot for at udvikle en helt ny version af RDD – bygget fra bunden, uden teknisk gæld og med et markant løft af både funktionalitet, brugeroplevelse og administration. 

Udfordringen: Et system med teknisk gæld og begrænset fleksibilitet  

Den tidligere version af RDD var udviklet i Typo3 og havde gennem årene været i hænderne på flere forskellige udviklere. Det havde efterladt en fragmenteret kodebase, som var vanskelig at vedligeholde og tung at bygge videre på:

Mange ændringer – store som små – var hardcodede direkte i systemet. Det betød, at simple rettelser, fx prisopdateringer eller produktjusteringer, kunne tage mange timer at implementere og ofte krævede udviklerhjælp. Meget af tiden gik med fejlretning og teknisk vedligehold, frem for reel udvikling.

Derudover kunne Purus' interne team ikke selv opdatere eller administrere informationer i konfiguratoren. Selv små justeringer krævede, at en udvikler var inde over, hvilket både forlængede responstiden og gjorde driften unødigt ressourceskabende.

Endeligt var den tidligere udgave af RDD også begrænset i selve designmulighederne. Brugerne kunne fx ikke designe vinklede bordplader, og maksimallængden var væsentligt lavere end i dag.

Kort sagt: Systemet fungerede, men det fungerede ikke optimalt – hverken for Purus’ interne arbejdsgange eller for slutbrugerne.  

Løsningen: Et fornyet RDD 

I tæt dialog med Purus har vi udviklet en helt ny version af RDD. Vores fokus har været på at skabe en moderne, stabil og skalerbar platform, hvor både brugeroplevelse, performance og administration er løftet markant. Netop derfor har vi valgt at udvikle den nye løsning i Laravel

Opdateringerne omfatter bl.a.:

  • Et stærkt teknisk fundament uden teknisk gæld
  • Hurtigere loadtider og langt mere responsiv oplevelse
  • Et dedikeret administrationspanel til Purus’ interne team, som nu selv kan:
    • Opdatere priser
    • Ændre produktinformation
    • Uploade nye billeder
    • Justere indstillinger og muligheder
  • Et moderne og intuitivt design, der gør det lettere for alle brugergrupper at navigere og skabe konfigurationer
  • Nye funktioner som organisationer, projektoprettelse og realtime-prisjustering
  • Udvidede muligheder for forhandlerlogin og selvbetjening, der letter arbejdsprocesserne
  • En skalerbar løsning, der er let at videreudvikle i takt med nye behov, og som understøtter Purus’ fremtidige vækst

 

Resultatet: Fuld kontrol og bedre kundeoplevelser

Med den nye RDD-løsning har Purus fået en moderne, fleksibel og intuitiv konfigurator, der markant forbedrer brugeroplevelsen for alle parter. Platformen er nu responsiv og let at anvende på tværs af alle skærmstørrelser og enheder.

En af de vigtigste ændringer er implementeringen af et dedikeret administrationspanel til Purus. Dette betyder, at Purus nu er fuldt selvkørende og kan foretage rettelser og opdateringer af alle produktrelaterede faktorer i konfiguratoren, herunder priser, billeder og indstillinger, uden at være afhængige af itpilot. Hvor en simpel ændring før kunne tage +10 timer, kan den nu udføres på under 1 time af Purus' eget team.

Dette betyder også, at den nye RDD-løsning har medført betydelige tidsbesparelser, reduceret omkostninger til ekstern udvikling og givet Purus’ interne team mulighed for at reagere hurtigt på markedsændringer, lancere nye produkter eller justere priser.

Konfiguratoren har også udvidet kundernes designfrihed markant. Det er nu muligt at designe vinklede bordplader og længere bordplader, hvilket gør det lettere for kunderne at konfigurere den præcise løsning, de har behov for. Disse udvidede muligheder gør Purus i stand til at imødekomme en bredere vifte af kundeefterspørgsel og styrker deres konkurrenceevne.

Purus kan allerede nu se, at den nye løsning er taget godt imod af brugerne og anvendes aktivt. De oplever direkte konverteringer og kvalificerede henvendelser, der stammer fra den forbedrede konfigurator.

Purus udtaler 

Dette projekt viste sig at være væsentlig mere komplekst, end vi havde forestillet os, men sammen med itpilot har vi fået udviklet en god og stabil konfigurator, som nu kan udbygges med nye funktioner og produkter i fremtiden. itpilots solide forståelse for ikke blot kode og teknologien, men også vores forretning og kunderejse har gjort projektet væsentligt lettere.

 Helena Sjööberg • Digital Marknadskommunikatör, Purus AB

Et stærkt samarbejde 

Purus og itpilot har et stærkt og længerevarende samarbejde, hvor vi bl.a. har udviklet deres websites, implementeret PIMpilot og løbende sparrer om digitale løsninger, SEO og videreudvikling. Det tætte samarbejde har været en stor fordel i udviklingen af den nye konfigurator, hvor kendskab til Purus’ forretningsbehov har sikret en målrettet og effektiv proces. 

Læs mere om samarbejdet med Purus her ->   

Specialudvikling af konfiguratorer 

Hos itpilot har vi stor erfaring med at udvikle specialtilpassede konfiguratorer, som understøtter komplekse forretningsprocesser og bidrager til en bedre kundeoplevelse.

Foruden Rita Din Diskbänk for Purus har vi bl.a. udviklet en specialløsning til JUAL A/S, hvor en konfigurator bruges til at udføre tekniske beregninger samt generere komplette tilbud og produktrapporter.

Hver virksomhed har sine egne behov – og derfor udvikler vi altid løsninger, der passer præcis til den konkrete forretning og branche.

Vil I høre mere om mulighederne for en specialudviklet konfigurator til jeres virksomhed? Kontakt os på 87 25 07 87 eller udfyld kontaktformularen.

Arkiver