KC Jewelry har valgt itpilot som dansk Odoo-partner


KC Jewelry har valgt itpilot som dansk Odoo-partner

Den spanske smykkekæde Miramira åbnede i efterårsferien dørene til deres første danske butik placeret midt i København. Det er virksomheden KC Jewelry ApS, der står bag den danske butik, og de har valgt itpilot som deres danske Odoo-partner.

Miramira: En hurtigt voksende smykkekæde

Miramira blev etableret i Madrid i 2022 og fokuserer på at tilbyde kvalitetssmykker til konkurrencedygtige priser med en kollektion, der appellerer til et bredt publikum. Miramira har fra start haft en international strategi, som har ført til hurtig vækst med mere end 240 forretninger i over 20 lande som Spanien, Portugal, Italien, Tyskland og Holland – og nu også Danmark.

Det er KC Jewelry ApS, der står bag den danske afdeling af Miramira. Virksomheden ledes af administrerende direktør Karina Lentz Söderstjerna, og deres indsats er afgørende for at etablere Miramira i Danmark og sikre en effektiv drift af butikken på Frederiksborggade i København.

KC Jewelry ApS har ansvaret for den daglige drift og kundeservice i Miramira-butikken, og deres fokus er at skabe en vellykket introduktion af smykkekæden for danske kunder.

Et strategisk samarbejde om Odoo

Miramira benytter Odoo som deres primære ERP-platform på tværs af hele deres internationale organisation. Dette bidrager til en ensartet og integreret drift uanset geografisk placering.

Selvom Miramira har en spansk Odoo-partner tilknyttet til hovedkontoret i Spanien (og resten af kæden), valgte KC Jewelry at finde en dansk Odoo-partner, der kender de lokale forhold og krav – særligt i forbindelse med bogføringsloven. Valget faldt på itpilot.

Den spanske Odoo-partner har stået for implementeringen i butikken, som følger kædens struktur. itpilot har herefter sikret de lokale integrationer og rådgivet KC Jewelry om danske forhold, herunder POS og regnskab. Vi kender mulighederne på det danske marked, og har derfor også kunne sikre, at KC Jewelry har fået den rette integration mellem Odoo POS og betalingsterminalerne i butikken.

Vores samarbejde omfatter strategisk sparring i forbindelse med Odoo. Konkret rådgiver vi bl.a. om opsætning ifbm. Regnskab, samt at rapporteringen i Odoo lever op til bogføringslovens krav. Derudover fokuserer vi på at understøtte driften inden for de mest centrale Odoo-apps for KC Jewelry:

  • POS (Point of Sale)
  • Lagerstyring (Inventory)
  • Regnskab (Accounting)

Karina Lentz Söderstjerna udtaler

Vores strategi for Miramira i Danmark har fra start omfattet både en markant fysisk tilstedeværelse i København og en robust digital infrastruktur. Derfor har det også været vigtigt for os at finde en partner, der ikke kun er dygtig til Odoo, men som også kan give os strategisk sparring, der er relevant for danske forhold. Særligt inden for regnskab og POS har itpilots viden og ekspertise sikret os effektive løsninger og vigtige integrationer, hvilket giver os en stor tryghed og mulighed for at fokusere på vækst.

Fremadrettet samarbejde

Vi glæder os over at være valgt som Odoo-partner for KC Jewelry ApS i denne spændende fase af Miramiras etablering i Danmark. Partnerskabet understreger, at der er mange fordele ved at have en lokal samarbejdspartner, der forstår de danske forretningsmæssige og lovgivningsmæssige krav og kan yde strategisk og teknisk sparring. Desuden minimeres sprogbarrierer, og det sikres, at tekniske integrationer med lokale systemer, som fx betalingsterminaler, fungerer optimalt.

Vi ser frem til at fortsætte vores strategiske sparring og til at følge Miramiras udvikling på det danske marked i samarbejde med KC Jewelry ApS.

Tags
Arkiver