Styrk jeres SEO-strategi med SEO-pyramiden


En solid SEO-strategi starter med et stærkt fundament. SEO-pyramiden hjælper jer gennem de vigtigste trin – fra teknisk SEO til indhold og links 
– så jeres hjemmeside kan opnå bedre placeringer og mere organisk trafik.


Kontakt os

SEO-pyramiden


Når vi hos itpilot arbejder med søgemaskineoptimering (SEO) for vores kunder, er det med udgangspunkt i SEO-pyramiden. Kender I ikke SEO-pyramiden, vil vi her gennemgå nogle af de vigtigste elementer i pyramiden – samt i arbejdet med SEO.

Hvis I googler ”SEO-pyramiden”, bliver I præsenteret for en række forskelligt udseende pyramider. Selvom de kan være præsenteret med forskelligt indhold, er grundtanken med SEO-pyramiden den samme. Det handler helt grundlæggende om at have et stærkt teknisk fundament, anvende de rette søgeord samt at optimere både on page og off page.

Det er også vores udgangspunkt, når vi arbejder med SEO.

Teknisk fundament & teknisk SEO

Den nederste del i pyramiden er det tekniske fundament. Hvis der ikke er styr på det tekniske fundament af en hjemmeside, vil den heller ikke blive fundet af søgemaskinerne. Teknisk SEO handler derfor om en hjemmesides arkitektur, altså om hjemmesiden kan crawles, om den er sikker (beskyttet af et SSL-certifikat), om den er optimeret mod mobilvisninger (Mobile First), om den har en hurtig indlæsningshastighed, at den har en logisk struktur m.m.

For at få succes med SEO er det altafgørende, at jeres hjemmeside kan crawles af søgemaskinernes crawlere. Hvis der spærres for disse crawlere, vil søgemaskinerne ikke kunne gennemgå indholdet på hjemmesiden (eller på den enkelte landingsside) og dermed vil hjemmesiden eller landingssiden heller ikke blive indekseret. Derfor er det vigtigt, at hjemmesiden har en korrekt konfigureret robots.txt-fil.

Via Robots.txt-filen fortæller I søgemaskinernes crawlere, hvilke dele af hjemmesiden de skal besøge eller ignorere.

Disse servicevilkår ("Termer", "Aftale") er en aftale mellem hjemmesiden ("Hjemmeside operatøren", "os", "vi", eller "vores") og dig ("Bruger", "brugeren", "du", "dig", "dit", "din" eller "dine"). Denne Aftale fremsætter de generelle termer og forhold for dit brug af denne hjemmeside og ethvert af dets produkter eller tjenester (samlet "Hjemmeside" eller "Tjenester").

Sikkerhed er et vigtigt element for hjemmesider i dag. Det er vigtigt for både brugerne og søgemaskinerne, at brugernes data er i sikkerhed, når de interagerer med jeres hjemmeside. Derfor er det også vigtigt, at jeres hjemmeside er beskyttet med et SSL-certifikat.

SSL står for Secure Sockets Layer og er kort fortalt en sikkerhedsprotokol. Med et SSL-certifikat oprettes der en krypteret forbindelse mellem webserveren (hjemmesiden) og webbrowseren (brugeren). SSL-certifikatet betyder, at jeres hjemmeside går fra http-protokollen til https-protokollen.

Det er ikke kun vigtigt for webshops at have et SSL-certifikat. Det er vigtigt for alle hjemmesider – især hvis der arbejdes med SEO. Google har nemlig meldt ud, at de i højere grad kigger efter https-hjemmesider.

Det har stor betydning om jeres hjemmeside indlæses hurtigt. En hurtig indlæsningshastighed bidrager nemlig til en bedre brugeroplevelse. Brugerne har ikke tålmodighed til at vente 5-10-15 sekunder på, at en hjemmeside indlæses. Faktisk bør jeres hjemmeside indlæses på højest 1-2 sekunder, men jo hurtigere jo bedre.

Det er vigtigt, at jeres hjemmeside fungerer på mobile enheder – også selvom I er en B2B-virksomhed, hvis primære besøg på hjemmesiden stammer fra computere.

Google har over en længere periode arbejdet på Mobile First indekseringen, som de i oktober 2023 kunne fortælle, at de nu var i mål med. Mobile First indekseringen betyder, at Google nu primært crawler jeres hjemmeside set ud fra en mobil browser. Derfor kan det være altafgørende for jeres arbejde med SEO, at jeres hjemmeside er mobilvenlig; altså at den har et responsivt design, hurtige loadtider, en intuitiv navigation m.v.

Jeres hjemmesides struktur er også vigtig for jeres arbejde med SEO. Her handler det i høj grad om at få opbygget en klar og logisk opbygning af hjemmesiden. Sørg for at lave en hierarkisk struktur, så det bliver let for både brugerne og søgemaskinerne at forstå hjemmesidens indhold. Sørg også for at have en god og logisk intern linkstruktur, der hjælper brugerne videre på hjemmesiden.

Derudover bør hjemmesiden have et XML-sitemap. Sitemappet giver en oversigt over alle (vigtige) sider på jeres website og hjælper søgemaskinerne med hurtigt at finde og indeksere indholdet.

Der kan løbende opstå forskellige tekniske fejl på en hjemmeside, og derfor er det også vigtigt, at disse fejl bliver håndteret korrekt løbende. Det kan fx være 404-sider, redirects, der ikke længere virker eller andre http-fejlkoder (fx 500, 403 osv.).

Mange af disse fejl er heldigvis simple at rette. Fx kan 404-sider redirectes til andre, relevante sider, eller I kan lave en tilpasset 404-side, der guider brugerne videre.

Sørg derfor for at monitorere hjemmesiden løbende for at opdage fejl og serverfejl, så I hurtigt kan reagere på disse og løse udfordringerne.

Med korrekt implementeret Schema Markup (struktureret data) kan I give søgemaskinerne (og LLM’erne/AI) ekstra information om indholdet på jeres hjemmeside samt om jeres virksomhed m.v.

Når der er implementeret Schema Markup på hjemmesiden, kan I øge chancen for at få vist Rich Snippets i søgeresultaterne, fx stjernebedømmelser eller produktpriser. Dette kan bidrage til en bedre CTR.

Core Web Vitals er en Google-rapport, der viser, hvor effektive jeres sider er baseret på reel besøgsdata fra brugere, der besøger jeres hjemmeside. Google bruger denne data til at vurdere brugeroplevelse på jeres hjemmeside. Core Web Vitals-rapporten er baseret på tre metrics: LCP, INP og CLS.

  • LCP (Largest Contentful Paint): Måler, hvor hurtigt det største synlige indholdselement på en side indlæses. Ideelt bør LCP være under 2,5 sekunder.
  • INP (Interaction to Next Paint): Måler, hvor hurtigt siden reagerer på brugerinteraktioner, fx et klik eller tastaturindtastninger. Et godt INP ligger under 200 millisekunder.
  • CLS (Cumulative Layout Shift): Registrerer, om der opstår uventede layoutændringer under sideindlæsningen. Målet er at holde CLS under 0,1 (0 betyder ingen skift – jo højere tal, jo mere skifter layoutet på siden).

En grundig søgeordsanalyse handler om at identificere de søgeord og sætninger, som jeres potentielle kunder benytter, når de søger efter løsninger på deres udfordringer. Dermed handler søgeordsanalysen også om at finde frem til de søgeord, som I skal optimere jeres hjemmesides indhold imod.

En god søgeordsanalyse afdækker både relevansen af hvert søgeord, den månedlige søgevolumen og konkurrenceniveauet.

Resultatet af søgeordsanalysen er en målrettet søgeordsliste, der understøtter jeres on-page og off-page strategi.

Når de relevante søgeord er identificeret, er det vigtigt at prioritere dem ud fra faktorer som søgevolumen, relevans og konkurrence. Højvolumen-søgeord er ofte mere konkurrenceprægede, og ofte er de også generiske. Derfor er disse søgeord måske ikke de rette for jeres hjemmeside.

Long-tail søgeord kan derimod give jer mere målrettet trafik – og så er de ofte også lettere at rangere på.

I arbejdet med søgeordsanalysen og udvælgelsen af relevante søgeord, er det vigtigt også at overveje, hvor brugerne er i deres købsproces. Jo mere specifik en søgning er, jo mere købsparat er brugeren typisk også. Derfor skal jeres indhold naturligvis også understøtte brugerens købsrejse.

Hver søgning en bruger foretager, kan have forskellige intentioner. Her skildres der mellem informationssøgninger, navigationssøgninger samt transaktionssøgninger:

  • Informationssøgning: Brugere, der ønsker at lære mere om et emne.
  • Navigationssøgning: Brugere, der søger et bestemt website eller brand.
  • Kommerciel søgning: Brugere, der søger efter et bestemt produkt eller service, men fortsat er i research-fasen.
  • Transaktionssøgning: Brugere, der er klar til at foretage et køb eller en konvertering.

Disse forskellige søgeintentioner fortæller også noget om, hvor brugeren er i sin købsproces. Ved at kortlægge, hvilken intention der ligger bag de enkelte søgeord, kan I optimere jeres indhold, så det matcher den specifikke fase i købsrejsen – og dermed øge både relevansen og konverteringerne.

Søgeordsanalysen kan danne grundlaget for, hvordan indholdet og strukturen for jeres hjemmeside skal være. Søgeordsanalysen afslører højst sandsynligt forskellige søgeordsvarianter og relaterede søgninger, og derfor er det også vigtigt at få grupperet disse søgeord (Keyword Mapping).

Keyword mapping handler om at fordele de udvalgte søgeord strategisk på hjemmesiden. Ved at tildele specifikke søgeord til bestemte landingssider kan I sikre, at hver side har et klart fokus og relevans over for den tiltænkte søgning. Det bidrager dels til en forbedret brugeroplevelse, og samtidig hjæler det søgemaskinerne med at forstå sammenhængen mellem siderne, hvilket kan føre til en bedre samlet synlighed i søgeresultaterne

Der findes en række forskellige værktøjer, som kan hjælpe jer med at udarbejde en grundig søgeordsanalyse. Nogle af disse værktøjer er gratis, andre kræver et abonnement.

Eksempler på redskaber:

  • Google Keyword Planner (via Google Ads)
  • Ahrefs
  • Semrush
  • Ubersuggest

Disse redskaber kan hjælpe med at identificere relevante søgeord og afsløre andre, relevante søgeord. Sørg også for at bruge jeres viden og indsigt i målgruppens sprogbrug og behov.

Søgeordsanalyse

Søgeordsanalysen er det næste lag i SEO-pyramiden. Søgeordsanalysen bygger dermed videre på det tekniske niveau. Selvom søgeordsanalysen ikke direkte forbedrer din placering, danner den grundlaget for, hvordan du optimerer dit indhold – og dermed indirekte for hele SEO-strategien. Søgeordsanalysen er dermed vigtig for de næste niveauer i pyramiden; On page og Off page.

Har I brug for hjælp til SEO?


Hos itpilot er vi klar til at hjælpe jer med jeres arbejde med SEO. Vi har mange års erfaring med SEO, og vi forstår hvordan forskellige SEO-indsatser og elementer spiller sammen. Derfor kan vi også hjælpe jer med jeres SEO-indsats, uanset om det er som rådgivere, eller om vi skal varetage dele af eller hele SEO-indsatsen.


Ring til os hvis du ønsker yderligere 
oplysninger om SEO


+45 87 25 07 87


Jeg vil gerne kontaktes

On page SEO

Næste niveau i SEO-pyramiden er On page SEO. On page SEO fokuserer på at producere unikt, værdifuldt og målrettet indhold, der imødekommer både brugernes behov og de søgeord, der er identificeret i jeres søgeordsanalyse.

On page SEO handler dog også om andre ting, herunder anvendelse af forskellige HTML-elementer, fx header tags (H1, H2 osv.), SEO-titler og metabeskrivelser, struktureret data (schema markup), intern linkbuilding m.v.

For at opnå succes med on page SEO er det først og fremmest vigtigt, at I skaber indhold, som er unikt, værdifuldt og målrettet jeres målgruppe. Det betyder, at jeres indhold skal besvare de spørgsmål og behov, som jeres potentielle kunder har – og samtidig følge de søgeord, I har identificeret i jeres søgeordsanalyse.

Sørg også for løbende at holde indholdet på hjemmesiden opdateret og relevant. Brugernes søgninger kan ændre sig over tid, og derfor bør I også opdatere jeres søgeordsanalyse (og dermed også indholdet på hjemmesiden) med jævne mellemrum.

I indholdsskabelsen er det vigtigt at tænke E-E-A-T (Experience, Expertise, Authoritativeness, Trustworthiness) ind, så I fremstår som en troværdig og kompetent aktør på området. Ved at levere originalt og relevant indhold, der understøtter brugerens købsrejse, styrker I både jeres brand og jeres placering i søgeresultaterne.

De søgeord, som I har identificeret i søgeordsanalysen, skal integreres strategisk i jeres indhold. Selvom I skal skrive jeres indhold direkte til jeres målgruppe, bør I sikre, at jeres primære og sekundære søgeord optræder naturligt i teksten – uden at det fører til keyword stuffing. I bør inddrage søgeordene i vigtige elementer såsom overskrifter, brødtekst, URL'er og billedbeskrivelser. På den måde sikrer I, at både jeres besøgende og søgemaskinerne tydeligt forstår, hvad siden handler om, samtidig med at I bevarer en læsevenlig og engagerende tone.

Det er en god idé at strukturere indholdet på landingssiderne med forskellige underskrifter. Det hjælper både brugerne og søgemaskinerne til hurtigt at forstå indholdet på siderne. Her er det vigtigt at bruge de forskellige header tags (H1, H2, H3 osv.), da de hjælper til at skabe en klar og logisk struktur i jeres indhold. Sørg for, at hver side har én unik H1, som tydeligt angiver sidens hovedemne. Brug derefter H2- og H3-tags til at opdele indholdet i sektioner, der gør det let for både brugere og søgemaskiner at navigere. Husk at inkludere relevante søgeord i jeres overskrifter – men gør det naturligt, så det ikke går ud over læsbarheden.

Hver landingsside på hjemmesiden har et title tag og en metabeskrivelse. Disse er de første elementer potentielle besøgende ser i søgeresultaterne. Sørg derfor for, at hver side har en unik og fængende titel, der indeholder de vigtigste søgeord og præcist afspejler sidens indhold.

Metabeskrivelsen skal give en kort, informativ opsummering af siden, så det står klart for brugeren, hvad der gemmer sig på landingssiden. En optimeret titel og metabeskrivelse kan øge jeres click-through rate (CTR) og bidrage til, at jeres side bliver set som relevant og troværdig i Googles øjne.

Intern linkbuilding handler om at opbygge en logisk og brugervenlig struktur, hvor relevante sider linkes sammen. Det hjælper brugerne til lettere at navigere rundt på hjemmesiden. Sørg for at bruge beskrivende ankertekster (den tekst, der linkes fra), så den afspejler den side, der linkes til.

Ved at skabe en stærk intern linkstruktur, hjælper I med at fordele linkværdien og gør det lettere for Google at indeksere og forstå sammenhængen mellem jeres sider. Dette bidrager til en bedre overordnet SEO-performance og forbedrer brugeroplevelsen.

Billeder og illustrationer er en vigtig del af oplevelsen på langt de fleste hjemmesider. Det er derfor vigtigt, at billederne også optimeres korrekt – det kan nemlig bidrage til en hurtig sideindlæsning og en god brugeroplevelse.

Sørg for at komprimere billederne, så de ikke påvirker loadtiden negativt, og giv dem beskrivende filnavne. Tilføj altid alt-tags, der kort og præcist beskriver billedet og inddrager relevante søgeord – uden at gå på kompromis med naturligheden.

Optimerede billeder forbedrer ikke kun jeres sidehastighed, men øger også chancen for, at jeres billeder dukker op i Google Images, hvilket yderligere kan øge jeres synlighed.

Linkbuilding handler om at opbygge en stærk og naturlig linkprofil ved at skaffe (kvalitets-) links fra andre hjemmesider. Det handler ikke om at skabe et stort antal links – I bør i stedet fokusere på diversitet og relevans – et enkelt link fra en velrenommeret kilde kan være langt mere værdifuldt end ti tilfældige links. Et relevant link kommer fra relevant indhold – der bør altså være en sammenhæng mellem det, der står på hjemmesiden og det indhold, der linkes til.

Husk, at do-follow-links generelt overfører mest linkværdi, og at en varieret og organisk linkprofil bidrager til jeres samlede autoritet og placering i søgeresultaterne.

Content marketing kan være mange forskellige ting – og bestå af mange forskellige typer af indhold. Content marketing kan også laves med udgangspunkt i jeres egen hjemmeside, men det kan også laves fra eksterne kilder.

Ekstern content marketing handler derfor om at vise jeres ekspertise og autoritet uden for jeres egen hjemmeside. Det kan ske gennem PR, gæsteblogging, podcasts, forummer, samarbejder med influencere og andre medier. Ved at udgive kvalitetsindhold på andre platforme, der reflekterer jeres erfaring og troværdighed (E-E-A-T), kan I opnå værdifulde backlinks og samtidig øge jeres brandets synlighed.

Generelt er det en god idé at skabe omtale af jeres brand (brand mentions). Google bruger såkaldte "implied links" (brand mentions uden klikbare links) som en indikator for autoritet og troværdighed. Derfor kan presseomtale, anmeldelser, forums og sociale medier være værdifulde, selv når de ikke inkluderer et direkte link.

Sociale medier kan være et vigtigt redskab til at øge jeres online tilstedeværelse og skabe engagement. Links fra sociale medier er typisk nofollow links, og tjener derfor ikke noget formål i forhold til linkbuilding, men links fra sociale medier kan være en oplagt måde at skabe trafik til jeres hjemmeside.

En veldefineret social mediestrategi kan dog indirekte styrke jeres brandautoritet og troværdighed – hvilket igen understøtter jeres off page SEO. Ved at udgive engagerende indhold, dele gode råd og interagere med jeres målgruppe kan I opbygge et positivt omdømme og drive relevant trafik til jeres hjemmeside, som Google ser som et signal om, at jeres brand er populært og pålideligt.

Anmeldelser er en effektiv måde at øge jeres troværdighed og opbygge tillid blandt potentielle kunder. Ved aktivt at indsamle anmeldelser på platforme som Google, Facebook og Trustpilot viser I, at jeres virksomhed er anerkendt og pålidelig.

Derfor er det vigtigt, at I både opfordrer tilfredse kunder til at skrive en anmeldelse. Når I arbejder målrettet med at indsamle anmeldelser, er det også vigtigt, at I reagerer på dem – altså at I svarer på både de dårlige og de gode anmeldelser. Det er alt sammen med til at styrke jeres troværdighed overfor potentielle kunder.

Er I en lokal forretning, er lokal SEO særligt vigtigt for jer. Lokal SEO handler om at være synlig i jeres lokalområde. Det kan I være på mange måder. Først og fremmest bør I sikre, at I har fuld kontrol over jeres Google Business Profile, hvor kontaktinformation, adresse og kundeanmeldelser vises – ofte i forbindelse med Google Maps.

En stærk lokal tilstedeværelse kan øge både jeres troværdighed og jeres placering i de lokale søgeresultater, hvilket gør det lettere for potentielle kunder at finde og vælge jeres virksomhed.

Off page SEO

Det sidste lag i SEO-pyramiden er Off page SEO. Som ordet antyder handler det aktiviteter uden for hjemmesiden. Det er nemlig ikke kun på hjemmesiden, at arbejdet med SEO sker. Aktiviteter uden for hjemmesiden er med til at påvirke hjemmesidens autoritet og troværdighed.

Arbejdet med off page SEO inkluderer bl.a. linkbuilding, sociale medier, lokal SEO, ekstern content marketing, anmeldelser m.m.